fredag den 29. januar 2010

Ankommet!

Så er jeg ankommet til Athen - og sidder nu med benene oppe, efter en laaaang dag.

Stod tidligt op og var i CPH kl. 7 - så dagen har været rigtig lang. 
Skønt at blive hentet af ambassadens chauffør i lufthavnen, så kunne man ligesom bare slappe af, og blive guidet gennem den beskidte by. Blev dog noget skræmt af chaufføren, da han advarede os mod alle athener, da han var sikker på at de ville gøre os ondt. 
I eftermiddag har min medpraktikant og jeg vandret rundt i Athen. Underlig by - beskidt og forurenet. Heldigvis er der sko-butikker alle vegne, så vil hvert fald ikke mangle sko!

Skal måske lige huske at prale med vejret - 15 gr. da vi landede idag, så jeg fik hurtigt gemt vinterjakken væk! 

Håber I nyder vejret i Danmark.
Husk I bare kan skrive til mig med nyt! Får græsk nummer en af de følgende dage....

torsdag den 28. januar 2010

Afgang!

Så sidder man i det lille kollegieværelse - som er helt tomt. Bagagen er pakket, og der er ikke længe til at taxaen fragter mig til banegården - og så afsted til København, inden afgang i morgen tidlig. 
Nu begynder sommerfuglene i maven...Og nu må de næste 24 timer gerne gå meget hurtigt, så jeg kan komme afsted.