Førstehåndsindtryk

Min kære mor har bedt om en opdatering – så her kommer der nogle førstehåndsindtryk om Athen.

Athen er: skøn, forvirrende, grim, kaotisk, historisk, spændende, naiv, pisgul, beskidt, gammel, charmerende. Kort sagt en storby med stort S, som jeg glæder mig til at opleve og udforske.

Indtil videre har jeg oplevet, at:

-       Man flere steder ikke må putte toiletpapiret i toilettet, da det stopper de gamle gamle rør. Underligt.

-       Internettet er ret ukendt fænomen i Grækenland.

-       Politiet står på ethvert gadehjørne og lader som om de er vigtige og at de laver noget.

-       Grækerne nyder tilværelsen. Cafeliv og udendørsliv er et helt andet – selvom det er bidende koldt nogle dage.

-       Ikea sælger præcis de samme ting her! Til min store begejstring har de også en mad-afdeling, hvor man kan købe svensk pærecider, gravad laks og knækbrød!

Trafikken er simpelthen så kaotisk. Hvis man tror, at Paris er livsfarlig, er det fordi man aldrig har været i Grækenland. Her betyder lyskryds, haj-tænder og fuldt-stop skilte intet. I stedet dytter man inden man kører ud i et kryds – for så kan andre fra sideveje jo stoppe op for en. På den måde undgår bilisterne at stoppe op unødvendigt. Problemer er så bare, at vi er nogle ”svage trafikanter”, som ikke lige kan dytte og gøre opmærksom på os selv. Så hopper vi hurtigt op på de små vaklende fortove..

Trafikken besværliggøres også af politiet. I de fleste store kryds vælger politiet nemlig at dirigere trafikken, frem for at lade de ganske udmærkede trafiklys bestemme. Trafikanterne ved så ikke hvem de skal følge: Lyset eller den fløjtende politimand. Og vi ved heller ikke hvornår vi må gå over et fodgængerovergang. Så er forvirringen stor – og man satser og løber over vejen.

En anden ting er den offentlige transport. Til min store glæde er metro-systemet fungerende, og metrostationerne er flotte. Her er der udstillinger af krukker, skulpturer mv. fra 300 før Kristus. Fund, der alle er fundet ved udgravningen af metroen. Denne by må derfor være bygget på bjerge af antikke ting – og tænk på hvilke ting man vader oven på hver eneste dag. Metrosystemet suppleres af busser og trolleybusserne. Har endnu ikke prøvet en almindelig bus, da jeg simpelthen ikke forstår hvorfra de går. Trolleybusserne har jeg dog brugt flittigt. Her har jeg haft den mærkeligste oplevelse: Når chaufføren synes, han skal have pause, stopper han trolleyen og så må vi andre så sidde og vente til at han er færdig med at ryge. I dag var jeg eneste passager, og efter 5 min. venten spurgte jeg venligt, om vi mon kørte videre foreløbigt. Chaufføren pegede ud af vinduet og sukkede opgivende på græsk – og jeg bandede af den græsk trafikkultur. Det endte med at jeg gik de sidste 1,5 km. hjem. Sådan er trafikken – tålmodighed er en dyd.

Generelt håber jeg at jeg lærer noget om tålmodighed her  - for ellers bliver seks måneder laaaang tid at skulle bande over trafikken og langsomme grækere.

En sidste ting: Duerne. Fy, hvor er der mange! De kredser rundt om en og kæler nærmest for ens ben. Og jeg er ved at gå helt i koma, trækker hætten op over hovedet og forsøger at berolige mig selv med at det altså bare er et dyr. Men ad ad ad – de er overalt!