Jeg var i går aftes på et lille teater, der dagligt laver en lille fin opvisning af traditionel græsk dans. Vi taler altså ikke de nyeste dans til Britney Spears eller Lady Gaga, og skal hilse og sige at man også "plukker æbler" til techno-musik her. Nææ nej, vi taler god gammeldags pardans - eller parringsdans om man vil - fra forskellige regioner i Grækenland. De blev danset for mange år siden, og er altså ikke noget man ser til dagligt
Hvert fald gik det ud på at herrerne havde det fineste tøj på (I nogle danse haremsbukser) og sko med pom-pomer. Kvinderne havde også deres flotteste tøj på. Det hele gik så ud på at mændene skulle vise hvor seje de var - og spjættede derfor flot med benene. Kvinderne derimod skulle være yndige og fine - og de eneste tricks de skulle vise, var at svinge lidt rundt med et blonde-tørklæde.
Det var virkelig en sjov oplevelse. Ikke mindst pga. de græske tilskuer, der livligt piftede og klappede - og to publikummer gav et ekstra-nummer i deres danse-iver bagefter.
Der danses!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar